Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2250 kr.

Hvad en kirkegård kan fortælle om menneskæbner og om et lands historie

Enhver kirkegård indeholder mange minder og meget historie, og det er interessant at besøge de velholdte kirkegårde. Der fortælles dramatiske historier og minder, som måske mest er glemt, men som der hæges om på kirkegårdene.

Vi tager på en vandring på Vestre kirkegård i Aarhus gennem billeder og fortælling. Vi ser blandt meget andet det store afsnit med de mange tyske flygtninge, der døde efter krigen. Vi ser gravsteder for modstandsmænd, men også om deres bødler, der er begravet på samme kirkegård. Vi hører om den store eksplosion på havnen. Russiske krigsfanger, canadiske og engelske flyvere, der er begravet langt fra deres fædreland.

Der er også mange gravsteder for berømte personer, f.eks. Universitetets arkitekt C. F. Møller, der nær var blevet levende begravet ved bombningen af universitetet.

Kirkegården fortæller også om vores begravelseskultur, der har ændret sig markant gennem tiden med fællesgrave, skovkirkegårde, men også de mere personlige og individuelle gravsteder.

Foredraget indeholder spændende, informative og vedkommende fortællinger ud fra en stor dansk kirkegård.

 

Praktisk

Foredragsholder

Henrik Oest
Født 1956, pensioneret sognepræst efter 29 år i Helligåndskirken, Aarhus. Medlem af Aarhus Vestres provstiudvalg. Medstifter af og webmaster på www.sogneaften.dk og www.kirkekoncert.dk, der siden 2001 har formidlet foredrag og kirkekoncerter over hele landet. Jeg ønsker at mine foredrag bærer præg af at være anderledes med skæve og uventede vinkler, så man opdager nye sider af det, man ellers mener at kende så godt. Mine foredrag spænder vidt, men er alle præget af et centrum i den gode historie, der fortælles med engagement og indlevelse, der smitter tilhørerne. Jeg er erfaren som foredragsholder med mere end 600 foredrag siden 2000, og er kendt for at have en tydelig stemmeføring. De fleste foredrag er illustreret med billeder på projektor. Hjemmeside: www.henrikoest.dk