Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

4.000 kr.

Ingeborg Munch

… en husmandskone og visesanger der ikke må gå i glemmebogen

Ingeborg Munch (1906-1978) drev et husmandssted i Himmerland sammen med sin mand Villiam. Hun sang i stalden, i marken og hun sang ved lokale fester og sammenkomster. Hun blev kendt i brede kredse via en TV-udsendelse i 1959, kom i aviser, radio og TV. Hun turnerede på højskoler, i forsamlingshuse og folkemusikkredse. Hun bevarede altid jordforbindelsen trods den store opmærksomhed om hendes person. I dag er hun næsten glemt, men vi genopliver historien om dette livsstykke af en husmandskone og visesanger.

 

Programmet består af Ingeborg Munchs livshistorie og 10 indlagte viser, man kan synge med på.

 

Udstyr: Knaphulsmikrofon eller headset.

Pris: 4.000 kr. + transporttillæg uden for Aarhus Kommune.

Praktisk

Foredragsholder

Jydepotterne

Duoen JYDEPOTTERNE, består af fortæller Anna Grethe Bech og musiker Helle Bøjlesen

Anna Grethe er cand.mag. og tidligere gymnasielærer. Hun har uddannet sig på International School of Storytelling og kurser hos skuespillerne Vigga bro og Kathrine Faber. Hun står bag den månedlige Fortællecafé i Aarhus på Café Gaya.

Helle Bøjlesen er cand.pæd. phil., musiker, sanger og musiklærer. Hun har undervist børn og unge i musik på forskellige skoler i 30 år og udgivet CD'en ENA med 12 egen komponerede numre.

De har arbejdet sammen i 9 år om at skabe deres fortælleforestillinger, hvor fortælling sammen med musik skaber et levende rum og forstærker tilhørernes oplevelse. De har optrådt på både højskoler, sognegårde, biblioteker og Fortællefestival Vestjylland på Nørre Vosborg mm.

Mere info på www.fortaelleriet.dk