“Jeg kan ikke redde dig, men jeg kan gøre en forskel”
Et foredrag om 6 års mentorerfaring med psykisk skrøbelige mennesker.
I arbejdet med mennesker, der er hårdt ramt i eksistensen, har store tilknytnings- og personlighedsforstyrrelser, senfølger af seksuelle overgreb samt psykiatriske diagnoser vil disse forløb og samtaler være noget der løbende stiller krav til den professionelles egen evne til ikke at over involvere sig. Balancekunsten er at gøre en forskel og ikke være redder!
I mit foredrag vil jeg fortælle om mine personlige erfaringer som mentor gennem 6 år. Et meningsfyldt og spændende arbejde, fuld af forcer – men også faldgruber.
Dette foredrag henvender sig til mennesker, der arbejder som mentor, bostøtte, hjemmevejleder. Eller alle professionelle, der arbejder med psykisk skrøbelige klienter.
På baggrund af mine praktiske erfaringer som mentor vil jeg frembringe og belyse nogle af følgende problematikker:
- Mentorarbejde: kan både være verdens bedste og mest udfordrende arbejde
- Arbejdsopgaver på godt og ondt som mentor, dagligdagens gøremål som mentor
- Arbejdsredskaber i mentorarbejdet: Coaching og det at arbejde med de begrænsede overbevisninger
- De svære problematikker i mentorarbejdet ( Min egen magtesløshed, ”Redder-fælden”, grænseudfordringer, afbud og ansvarsforskydning, selvmordstruede borgere, det er kommunens skyld-struktur
- Hvordan det at være budbringer af ”dårlige” nyheder
- Teoretisk forståelsesramme i arbejdet med omsorgssvigtede borgere: Offer, bøddel, krænker drama trekanten
- Et case forløb/ om en positiv forandringsproces for en borger
- Hvordan jeg bevarer egne grænser, sætter grænser I arbejdet med grænseløse borgere?
- Hvordan jeg håndterer min egen magtesløshed? (Vigtigheden af egen supervision)
- To cases/ dialemmaer: FÆLLES refleksioner
- Debat og spørgsmål