Hvem skrev digtet Barndommens Gade, som Anne Linnet synger om? Hvilken sang er den mest spillede i giro 413? Hvilken kendt dansk protestsang har ligget på dansktoppen i hele 16 uger? Hvornår blev Solen er så rød mor skrevet? Og er det rigtigt, at den ikke måtte spilles i Danmarks Radio i mange år? Hvilken sang bliver sunget på Århus Stadion kort før kampstart til AGF’s hjemmekampe? Og er det rigtigt, at Lyse nætter egentlig blev skrevet til Bamse og Kylling?
I juni 2026 har DR offentliggjort en liste med de 100 danske sange, som danskerne har afgjort, er de bedste.
Hvilke af sangene vækker minder hos dig?
Vi skal synge et udvalg af sange fra listen, høre historier om nogen af sangene samt om hvordan sangene er blevet valgt.
F.eks.: Kald det kærlighed, Kvinde min, Barndommens gade, Lyse nætter, Malaga, I Danmark er jeg født, Du kom med alt det der var dig, Under stjernerne, Der er noget galt i Danmark, Solen er så rød mor, Man binder os på mund og hånd og Mormors kolonihavehus.
Sanghæfter medbringes og det meste af foredraget er fællessang.
Foredraget kan tilpasses plejehjem.
Pris 1750.- i dagtimer / 2000,- for aften/weekend.
Kan bookes indenfor 50 km fra Egå.
