Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

3.800 kr.

Samfund og kultur, menneskeikoner

1750 – 1900: Slyngler, sjovere og gravrøvere

True Crime fra en svunden tid i Danmark.

Politiets muligheder for at opklare forbrydelser begrænsede sig langt hen i 1800-tallet til afhøringer, efterlysningen og udlovning af dusører. Og så var politibetjentene ofte få, uduelige og fordrukne.

Politiets begrænsede muligheder er en rød tråd i sagen om ågerkarlen Snorre John, som åd bevismaterialet, men alligevel røg i spjældet.
I får også historien om morderen Balle Lars, som præsten spildte guds ord på, og om skidtknægten Ole Kollerød, der som en af få forbrydere, skrev sine erindringer.

Gravrøverne på Assistens Kirkegård på Nørrebro, der nær var blevet lynchet, og rovmorderen Anders Sjællænder, som dømtes til døden, men først i tredje forsøg fik kappet hovedet af, har fået plads i foredraget, ligesom ægtefolk, der kom rottegift i maden, som de serverede for deres partner.

Foredraget vil blive krydret med korte omtaler af politiets historie, lov og ret gennem tiderne og om, hvordan vi gennem tiderne har straffet forbrydere.

 

Praktisk

Foredragsholder

Henning Frandsen
Henning Frandsen, f. 1953, er historiker, foredragsholder og journalist. Siden september 2018 har han sideløbende med foredragsvirksomheden leveret journalistik til ugeavisen Folkebladet i Aarup.   Fra 2000 til 2018 var han fuldtidsjournalist hos Fyens Stiftstidende primært med base i Tommerup St. og Assens. I adskillige år var han tillige litteratur- og madanmelder.   Henning Frandsen stammer fra Aarhus, men flyttede sammen med kone og børn til Aarup på Fyn i 1997. Han læste i sin tid historie ved Aarhus Universitet (B.A.), er uddannet voksenunderviser fra Odense Seminarium og har også en handelsmedhjælpereksamen i bagagen.  Han har siden 1998 været en af mange frivillige tilknyttet Kulturhuset Industrien i Aarup.