Et foredrag med grin, glimt i øjet og dyb indsigt i kærlighedens finurligheder
Til dette festlige foredrag sætter Gunhild spotlight på forholdet mellem de to køn, når vi skal høre om mænd og kvinders forskellige tilgang til verden og deres forskellige brug af sproget. Det bliver et lærerigt foredrag, som helt sikkert vil vække smil og genkendelse uanset alder og parforholdssituation. Hvad betyder forskellene egentligt for samspillet – og hvordan kommer det til udtryk i sproget?
Gunhild inviterer publikum ind i kønnenes sproglige verden genne, et videnskabeligt afsæt og varme anekdoter fra hendes egne sprogstudier på Aarhus Universitet, herunder skal det undersøges hvordan ord – og måden de siges på – både skaber forviklinger og forbundethed.
Få også forklaringen på;
- Hvorfor mænd er konedøve
- Hvad mortitis og hensynsbetændelse er
- Hvorfor søde kvinder kan blive til sure madammer
- Og hvorfor nogle mænd er så lukkede, at de skal åbnes med en østerskniv.
Charmekurset har vakt stor interesse i pressen:
Foredraget har været vist i uddrag på DR2 i programmet Sådan er kvinder, det har været positivt omtalt i TV 2, og det er blevet tematiseret på DR1 i Formiddag med Nis Boesdal, hvor Gundhild svarer på spørgsmålet: “Hvorfor vil så mange hustruer lave om på deres mænd?”.
Trods den skøre titel er foredraget så unikt, at der er garanti for, at folk går fornøjede hjem, lidt klogere på mænd og kvinders forskelligheder.
Varighed: 90-120 min. inkl. pause (varigheden kan tilpasses).
Udstyr: Gerne whiteboard/tavle/flipover, men ikke nødvendigt. Hvis der er behov for mikrofon ved større forsamlinger, skal det enten være et headset eller en knaphulsmikrofon – ikke håndholdt.
Priser i Aarhus: 4.000 kr. (i dagtimerne). 5.000 kr. ved aften/weekend-foredrag
Udenfor Aarhus: 5.000 kr. (i dagtimerne) + transport. 6.000 kr. ved aften/weekend-foredrag + transport.