Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

3000 kr.

Maleri med soldater på hest

Danmarkshistorie fortalt som i gamle dage

Når læreren fortalte om Mordet i Finderup Lade, Danehoffet på Nyborg Slot, Dronning Dagmar, Niels Ebbesen og alle de mange andre dramatiske historier, som danmarkshistorien er rig på, så sad vi der med åben mund og polypper. Vi var med lige midt i danmarkshistorien, og der var børn med i historierne, som hed Ole og Niels, lige som os.

Det mærkværdige for Jens Peter er, at han stadig husker historierne nu, mere end 50 år senere – og at de billeder, vi ser for os, når vi genkalder os historierne, er fyldt med detaljer, navne, årstal og stednavne.

Til foredraget fortæller Jens Peter et udvalg af historier fra danmarkshistorien og lægger op til en samtale om, hvad vi fik med fra barndommens fortællende skole, og om hvordan den mundtlige fortælling igen kan blive et aktiv for den danske skoles børn.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Headset eller knaphulsmikrofon, hvis forstærkning er nødvendig.

 

Praktisk

Foredragsholder

Jens Peter Madsen
Jeg er en rigtig historiefortæller, som sætter gang i erindringer og spreder fortælleglæde med historier, som jeg selv fik fortalt som barn, eller som jeg selv har forfattet gennem et langt liv som seminarielærer og kunstner. Jeg har holdt foredrag om fortælling i mere end 25 år og er nu aktuel med bogen Lige ud af hovedet og uden bog - sådan bliver du verdens bedste historiefortæller. Hjemmeside: www.jenspetermadsen.dk Jens Peter Madsen er også aktuel med konceptet Fortælletime DIREKTE, som er en internetudgave af en meget gammel tradition, som mange ældre kender fra deres skoletid. Se mere her: https://www.youtube.com/user/digitalstorytellerdk/videos