Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1795 kr.

Verden rundt, globus

Dansk Vestindien

I mere end to hundrede år var tre Vestindiske øer en del af Danmark. De caribiske øer – Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt John – er forskellige, men bundet sammen af en fælles historie, hvor Danmark optræder som kolonimagt.

Øerne er nu, efter salget til USA i 1917, en del af USA og besøges hvert år af tusindvis af turister, som nyder stemningen, klimaet, strandlivet og den afslappede caribiske levevis. For danskerne rummer øerne en særlig mulighed for eventyrligt ferieliv i kombination med levende Danmarkshistorie.

Når Danmark involverede sig med fjerntliggende caribiske øer i 1700-tallet skyldtes det adgangen til tropiske produkter – især sukker – der tjentes enorme summer på. Trekantshandelen eller “Slavehandelen” mellem Europa, Afrika og Vestindien var af afgørende betydning for indtjeningsmulighederne. Foredraget kombinerer beskrivelsen af de tre øer både som turistmål og som levende beviser på en eksotisk og udfordrende del af Danmarkshistorien.

 

Praktisk

Foredragsholder

Mogens Blume Schmidt
Jeg er uddannet fra Handelshøjskolen og har gennem en årrække været leder i erhvervslivet med opgaver over hele landet. Derudover har jeg været rektor på Den danske Eksportskole og har i snart 10 år holdt foredrag baseret på humor og indsigt. Hjemmeside: www.mogensblume.dk