Benny Andersen og Povl Dissing er desværre ikke blandt os længere – men hold da op, hvor har deres enestående kunstneriske samarbejde sat sig varige spor.
I starten af 1970’erne færdiggjorde Benny Andersen sin sanghistorie “Svantes Viser”, og da han skulle finde en sanger til at synge Svantes selvbiografiske sange, var han ikke i tvivl – det SKULLE være den dengang meget kontroversielle troubadour Povl Dissing.
Det blev indledningen til et yderst frugtbart makkerskab gennem mere end 40 år.
Musiker, foredragsholder og pensioneret højskolemand, Nikolaj Andersen, fortæller om de 2 store personligheders liv og kunst samt akkompagnerer og synger for, når vi sammen synger et stort udvalg af deres folkekære viser.
Velkommen til et arrangement med fortælling og fællessang i lange baner.
Pris: 3.500 kr. (alt inkl.)
