I dag hedder det trafficking. Tidligere hed det den hvide slavehandel. Det er et og samme fænomen, men med den store forskel, at det for 100 år siden var europæiske, og herunder også danske piger, der blev lokket og solgt til bordeller i udlandet, fx i New York og Moskva.
Agnetes forskning i politisager, generalkonsulers indberetninger, avisartikler m.m. afslører flere tilfælde, hvor danske piger har været handlet.
I foredraget fortæller hun bl.a. om de danske piger, der blev lokket til Rusland for at synge i sangerindepavilloner – troede de. Unge piger forsvandt, og skumle mænd dukkede op, selv i provinsen. Og underholdningsbranchen tog med kyshånd imod de mange skrækhistorier. Hvad var sandt, og hvad var ren underholdning?
Varighed: 2×45 min. plus evt. pause.
Udstyr: Projektor til pc.