Husker I de store fortællinger fra skoletiden?
Som den om Uffe hin Spage, der kæmpede med sværdet Skræp mod Sakserne,
den om den jyske Prins Amled, der blev til Shakespeares Hamlet,
og den om Knud Lavards fatale mord der fik så store følger for Danmark.
Eller måske nogle mindre – og mindre kendte – men ligeså betagende historier, som så til gengæld var helt sande?
Som den om røverne, der blev redet til døde i Hammer Bakker,
om Præsten Per Pysse i Jetsmark, der (vist nok) endte som spøgelse,
om herremanden Bagge Griis, der fik en tagsten i hovedet i Aalborg,
om Rudkøbings Rasmussen, der ikke fik lov til at redde Sønderjylland i 1864,
og ikke mindst om den sidste hekseafbrænding i Aarhus – der ikke blev til noget.
Vi hører disse historier, der – ud over at være nogle herlige historier at høre på godt og ondt er med til at tegne et billede af vores lands og folks ældre kultur.
