Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2250 kr.

Livsfortællinger, udvikling fra ung til gammel

Dronning gennem mange år – Dorothea og Margrethe – To dronninger af tiden

I foredraget skal vi høre om to dronninger, der hver i sær har sat præg på deres tid som dronning som regent i Danmark.

Da Dorothea af Sachsen-Lauenburg og prinsesse Margrethe blev født, lå det ikke i kortene, at de skulle blive dronninger i Danmark. De var begge prinsesser af fødsel, men den ene giftede sig med en hertug, der ikke var en selvfølgelig arving til den danske trone, og den anden blev født i en tid, hvor kun mandlige efterkommere af det regerende kongepar var efterfølgere til den danske trone.

I foredraget skal vi høre om vejen til dronningeværdigheden og de statsomvæltninger, der banede vejen for dem begge. For Dorothea skulle en krig afsluttes og vindes af hendes ægtemand, hertug Christian, og for Margrethe skulle en Grundlovsændring til, før arvefølgen tilfaldt en kvinde.

Begge dronninger har sat præg på deres tid, og i deres liv og virke finder vi bemærkelsesværdigt mange lighedspunkter. Hør hvordan i foredraget om to dronninger, der har sat deres personlige, kærlige og utrættelige aftryk på vores historie.

Den ene var dronning i 37 år – den anden har i 2022 50 års jubilæum.
Varighed: 2×45 min. plus pause.
Udstyr: Bærbar mikrofon, projektor, lærred.

 

Praktisk

Foredragsholder

Lisbeth Weitemeyer
Jeg er cand.mag., dramaturg, historiker og forfatter og har i mere end 20 år holdt foredrag. Jeg fortæller om og underviser i emner inden for kommunikation, danmarkshistorie, nordiske forfatter og jul, og siden 2007 har jeg været ansat på Museet på Koldinghus som guide, dramaturg og fortæller. Hjemmeside: www.klarscene.com