Elvis Presley var kongen af rock ‘n’ roll og en levende legende i hans egen levetid. Men hvordan var manden bag myten?
Stig Ulrichsen fortæller den betagende historie om rockkongen Elvis Presley, og vi kommer til at høre anekdoter, som ikke har været fortalt før. Anekdoter, som Elvis’ nærmeste venner har fortalt til Stig, og som han nu deler med tilhørerne, der kommer helt tæt på manden og myten Elvis Presley.
Stig Ulrichsen har skrevet flere artikler og tre bøger om Elvis Presley, og selvom man ikke er den store Elvis-fan, så er der stor mulighed for, at man næsten kan blive det til foredraget. Vi kommer nemlig helt tæt på rockkongen, når Stig giver os fornemmelsen af at sidde sammen med ham i hans pink Cadillac til denne lærerige og muntre aften.
Varighed: 2×45 min. Kan tilpasses efter ønske.
Udstyr: Projektor/lærred samt mikrofon/anlæg (hvis over 60 personer).