Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2250 kr.

En musikalsk blæksprutte

Det begynder med en klassisk guitar og kulminerer med et rock band. En artistisk optræden, hvor Nils Adrian får stadig flere instrumenter i spil. Han ender med at synge, fløjte, spille mundharmonika, guitar, bas og trommer – alt sammen i samme nummer. 100% live!

Med humor præsenterer Nils Adrian de forskellige instrumenter. Musikken bevæger sig gennem mange genrer: klassisk, viser, evergreens, pop, latin, rock m.m.

Sidst i programmet har vi fællessang efter publikums valg. Vi tager afsæt i jeres sangbøger. Nils Adrian synger for og akkompagnerer. Med sig har han også sit eget repertoire med over 300 sange, som man kan ønske fra.
Varighed: 2×45 min. plus evt. pause.
Udstyr: Ingen krav.

 

Praktisk

Foredragsholder

Nils Adrian
Musik fra vugge til grav! Jeg laver musik for de yngste vuggestuebørn og for de ældste plejehjemsbeboere - og alle andre aldre! Da jeg selv lige har rundet de 60 år, henvender en stor del af mit repertoire sig til det modne publikum. Mit arbejdsliv er en blanding af koncert, underholdning, fællessang, festmusik og teatermusik. I løbet af de sidste 25 år har jeg udviklet et ”One Mand Band,” hvor jeg spiller på mange instrumenter på samme tid. På min hjemmeside kan man se videoer med dette. Oprindeligt er jeg uddannet på konservatoriet som klassisk guitarist, men jeg spiller lige så gerne rytmisk musik i de fleste genrer. Hjemmeside: www.nilsadrian.dk