I midten af 1800-tallet var der en heftig debat i Danmark om religion og folkestyre.Tre store danske personligheder var på hver deres måde frontfigurer i denne debat: teologen, salmedigteren og politikeren N. F. S. Grundtvig (1783-1872), forfatteren H. C. Andersen (1805-1875) og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1853). De prægede livsbetingelserne for det enkelte menneske, og de påvirkede samfundet, fremmede frisætningen fra religiøse åg og bidrog til den fredelige overgang fra enevælde til folkestyre. Som personer var de tre værdikrigere et aparte trekløver. Grundtvig og Kierkegaard hadede hinanden. Kierkegaard og H. C. Andersen ignorerede hinanden. H. C. Andersen forsøgte at blive god ven med Grundtvig, men blev afvist. Foredragsholderen tegner et portræt af det aparte trekløver, deres tanker, deres indbyrdes forhold og deres betydning for de værdier, der bærer dansk folkestyre.