“Det var foredrag som fortalte om hvordan vores prins faktisk er, og Stig Ulrichsen gjorde det fantastisk godt. Det er det bedste foredrag som jeg har hørt meget, meget længe.” Og tilføjede beskedent; “Nu tager jeg også selv ud og holder foredrag, og jeg når ikke Stig Ulrichsen til ankelhøjde, for det var så godt lavet og fortæller præcist hvad prinsen står inde for, så det kan jeg kun anbefale. Jeg håber, at han kommer rundt i hele Danmark og fortæller denne historie om Prins Henrik.
Prinsens tidligere kammertjener, Anker Andersen
I 2026 er det præcis 60 år siden, at Dronning Margrethe og Prins Henrik blev forlovet, og i 2027 er det 60 år siden deres bryllup – det bliver markeret med dette helt særlige jubilæumsforedrag om Prins Henrik. Foredraget afholdes for sidste gang i 2026/27 i anledning af 60-året for vores konges forældres forlovelse og bryllup.
I sit underholdende og sprudlende foredrag deler Stig Ulrichsen fascinerende historier om Prins Henrik, en mand, der gennem årene delte vandene og fanget danskernes opmærksomhed. Uanset om du har en positiv eller negativ opfattelse af den franske prins, vil dette foredrag åbne øjnene for hans komplekse personlighed og uforglemmelige humor.
Prins Henrik, der ofte følte sig misforstået i sin rolle som prinsgemal, var både folkelig og flamboyant. Han nægtede at blive begravet ved siden af dronningen, med henvisning til sin utilfredshed med titlen som prinsgemal. Samtidig var han en mand med en stor passion for kunst, vin og poesi, og kendt for sin evne til at bringe smil og latter med sin særlige charme.
Med skarpe anekdoter og nye perspektiver på Prins Henriks liv og personlighed skildrer Stig Ulrichsen en mand, der gik ind i folk med træsko på, og som levede sit liv med humor og hjerte. Dette foredrag er for alle, der ønsker at forstå manden bag myten – en folkelig prins, der både fascinerede og forundrede.
Varighed: 2×45 min. Kan tilpasses efter ønske.
Udstyr: Projektor/lærred samt mikrofon/anlæg (hvis over 60 personer).
