Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2250 kr.

Musik, sang og teater. Klaver

Folkekære danske komponister

Lad os sammen åbne kisten fuld af den danske sangskat, møde lyset fra melodierne, synge os glade i sangene og lytte til fortællingen om, hvem der skabte musikken.

Vi bevæger os op gennem historien og møder navne, vi altid synes at have kendt: Weyse først i 1800-tallet og Horneman midt i århundredet. Vi hører også Carl Nielsens teorier om, hvordan en folkelig melodi skulle skæres, og om det 20. århundredes populærmusik, som havde Kai Normann Andersen ved roret. Og vi hører om mødet med filmmusikkens ukronede konge, Sven Gyldmark, om 30’ernes Nyhavn med Niels Clemmensen og om jazzens København med Karen Jønsson.

Videre fortæller Poul om revyernes storhedstid, hvor folk som Åge Stentoft og ikke mindst Amdi Riis boltrede sig. Slutteligt når vi frem til vor tids Anne Linnet og John Mogensen.
Varighed: 1 time og 30 min. plus pause.
Udstyr: Klaver og projektor.

 

Praktisk

Foredragsholder

Poul Smedegaard Andersen
Jeg er musiker og historiefortæller og har en baggrund som cand.mag. i musik og historie. Jeg har i mange år haft profession som højskolelærer blandt andet ved Idrætshøjskolen i Aarhus, Rønshoved Højskole, Diget ved Skagen og Rønde Højskole. Jeg har 13 års erfaring som foredragsholder, og jeg har i den forbindelse også arrangeret temadage om Hvidsten Kro i en årrække. Hjemmeside: www.historienssang.dk