Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1900 kr.

Verden rundt, globus

Fortællinger fra et rejseliv… og fra livet sammen med dem, der kommer rejsende

Lyt til musik og absurde rejseberetninger i et morsomt, underholdende og lærerigt foredrag om at møde andre mennesker.
Hør, hvordan det er at rejse 400 km i en bus stående på ét ben eller at skulle forklare en mand fra Afrika, at et barn godt kan have 2 mødre i Danmark, selvom polygami er forbudt.

 

Foredraget er en festlig – men også lærerig – fortælling om, hvad man risikerer at opleve, når man for eksempel kommer et sted hen, hvor folk ryster på hovedet hver gang, de mener ”ja.”
– og hvordan man finder en grimasse, der kan passe, når bjørnetrækkeren tager sin bjørn med ind i sporvognen.

 

Da Helle Asmild er musiker, vil hun krydre fortællingerne med levende musik fra nogle af alle de steder, hun har været.

 

Desuden er hun ikke kun rejst ud – hun har også haft folk fra andre verdensdele boende i sit hjem:
En musiker fra Afrika og en flygtning fra Syrien.

 

Men hvad stiller man egentlig op, når gæsten føler sig snydt ved middagsbordet, fordi nogen har taget fiskehovedet?

Og hvordan forklarer man et menneske fra helt anden kultur, hvorfor vi gør tingene, som vi gør, når man dybest set ikke aner det selv?

 

Det er et foredrag om glæden ved at møde andre mennesker – både når man selv rejser, og når de gør.

Livet er en rejse fuld af misforståelser, men det er også en rejse fyldt med dyb forståelse og gensidig respekt.

 

Se en forsmag på foredraget her: https://youtu.be/I25pQ5-huqU

 

Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Mikrofon hvor dette almindeligvis bruges.

 

Praktisk

Foredragsholder

Helle Asmild
Jeg optræder med foredrag, musik og historiefortælling i hele landet. Jeg er uddannet musiker på harmonika og har afholdt foredrag i mere end 20 år. Jeg fortæller bl.a. om mine rejser og kulturmøder og om at være mor i en musikfamilie med 5 børn.