Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1640 kr.

Historie, soldater på vej i krig

Fra europæisk stormagt til lilleputnation

Foredraget handler om den katastrofale udenrigspolitik i Danmark, som i begyndelsen af 1800-tallet ændrede nationen fra en regional europæisk stormagt til en lilleputnation underlagt stormagternes egne interesser. Forandringen af Danmarks styrke udadtil gav selvransagelse indadtil og en fantastisk kulturel opblomstring i Guldalderen.

I foredraget trækkes trådene op til nutidens danske udenrigspolitik. Tesen er, at vi stadig fører os frem udenrigspolitisk, som var vi langt stærkere, end vi faktisk er.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Projektor og en bærbar pc. Foredragsholderen tager sin egen bærbare pc og kabler med, som kan benyttes, hvis der fra projektoren er en vga- og/eller hdmi-udgang. I flere af foredragene er der brug for et lydanlæg – dette aftales nærmere ved booking. Ved foredrag i større lokaler er der brug for knaphulsmikrofon.
Pris: kr. 1640,- (ekskl. transportudgifter).

 

Supplerende foredrag:
Foredraget kan fx suppleres med Steen Ole Hedelund Jørgensens andre historiske foredrag om vejen til folkestyre, demokrati og velfærd, som vi kender det i dag. Temaet kredser om landboreformerne sidst i 1700-tallet, de store territoriale tab i begyndelsen af 1800-tallet, enevældens fald i 1848 og om udviklingen af velfærdsstaten frem til i dag.

Læs om foredraget “Folkets forår 1848” her.
Læs om foredraget “Grundtvig og folket, adel og bønder – fra adelsstyre til folkestyre” her.
Læs om foredraget “Fra almisser til velfærd” her.

 

Praktisk

Foredragsholder

Steen Ole Hedelund Jørgensen
Jeg er uddannet journalist og lærer og har arbejdet i Danmarks Radio på Østjyllands Radio, som reporter på TV Avisen og som leder i DR's afdeling i Aarhus. Desuden har jeg arbejdet som freelancejournalist og som lærer i folkeskolen og på højskoler samt som leder af en friskole. I dag læser jeg teologi og arbejder som forfatter. Gennem 20 år har jeg holdt foredrag.