Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2250 kr.

Historie, soldater på vej i krig

Fra Rosenholm til Ryvangen

I foråret 1943 begyndte den danske modstand mod Nazi-Tyskland at tage fart. I forlængelse af Hvidstengruppen dannedes Hornsletgruppen først på sommeren.

Modtagelsen af nedkastede containere og faldskærmsagenter muliggjorde den stigende sabotage. Da Gestapo satte jagten ind, kostede det fem mænd fra Hornslet livet. Den lille by på Djursland og dens spejdertrop kom til at spille en betydelig rolle. Hver gang tyskerne fik tag i byens modstandsbevægelse, greb nye borgere Frihedsfaklen i tre på hinanden følgende modstandsbølger.

Historien om Hornsletgruppen spinder tråde til ledende modstandsfolk som Flemming Juncker og SOE-agenterne Ole Geisler og Jens Toldstrup. Vær beredt på en skæbnefortælling, der stadig synes nærværende.
Varighed: 1 time og 30 min. plus pause.
Udstyr: Klaver og projektor.

 

Praktisk

Foredragsholder

Poul Smedegaard Andersen
Jeg er musiker og historiefortæller og har en baggrund som cand.mag. i musik og historie. Jeg har i mange år haft profession som højskolelærer blandt andet ved Idrætshøjskolen i Aarhus, Rønshoved Højskole, Diget ved Skagen og Rønde Højskole. Jeg har 13 års erfaring som foredragsholder, og jeg har i den forbindelse også arrangeret temadage om Hvidsten Kro i en årrække. Hjemmeside: www.historienssang.dk