Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

5750 kr.

Musik, sang og teater. Klaver

Giv os lyset tilbage

Denne koncert udspringer af længslen efter atter at kunne mødes, lytte, lære, diskuttere, synge, glædes og frydes i fællesskab.

Pandemien giver anledning til refleksioner over menneskets skrøbelighed. Den har skærpet vores bevidsthed om sande livsværdier og fællesskabets nødvendighed. Vi er mindet om, at vi har hinandens liv i hænderne…

Mors Rok præsenterer en kavalkade af positive og optimistiske fortællinger og alle de bedste, lyseste og mest livsbekræftende sange, der hver for sig  og tilsammen styrker følelsen af og bevidstheden om det, vi er fælles om som mennesker på denne jord.

Koncerten er inspireret af et indiansk visdomsord, Philip Faber og pigekoret, den nye højskolesangbog, en stor og rørende familiebegivenhed samt hverdagens lyse øjeblikke…

 

Praktisk

Foredragsholder

Mors Rok

ved Peter H. Thomsen og Barbara Tholozan.

Mors Rok blev dannet i 2016 - først som duo og siden som trio. Udgangspunktet er en passion for Jeppe Aakjærs liv og værk og lyst til at formidle hans lysende klare og stadig højaktuelle budskaber til inspiration og debat. Det er foreløbigt blevet til mere end hundrede koncerter. Og vi vil meget mere! Samarbejdet med Barbara Tholozan er en gave, der fører projektet nye steder hen! Hjemmeside: www.peter-spillemand.dk