Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1750 kr.

Det gode liv, glade mennesker

Handicap og dåsetomater

Som spastiker er man en smule anderledes udfordret i dagligdagen end de fleste. Derfor gør jeg en dyd ud af at kunne se udfordringer fra den mest positive side, og jeg forsøger til stadighed at tage imod udfordringer med mod, vilje og stædighed.

Jeg har et godt og udadvendt liv med et job som mellemleder, som har bragt mig mange banal-praktiske og psykologiske udfordringer, men som samtidig har givet mig stor erfaring i at tackle disse på en positiv måde. Jeg er overbevist om, at disse erfaringer er universelle – handicappet eller ej!

I mit foredrag formidler jeg disse erfaringer videre på en humoristisk og livsbekræftende måde. Med garanti for højlydt latter og eftertanke ser jeg frem til at møde jer på udebane – men tør I møde mig?
Varighed: Ca. 70 min. uden pause.
Udstyr: Håndfri mikrofon.

 

Praktisk

Foredragsholder

Morten Bo Lund
Mit navn er Morten Bo Lund, jeg er 44 år gammel og er - fra fødslen - spastiker! Jeg er en positiv og udadvendt mand, som ikke er ked af at stikke lidt ud fra mængden. Folk må gerne "glo" på mig, bare jeg til gengæld får lejlighed til at rokke lidt ved deres fordomme og usikkerhed over for mennesker med lidt andre livsvilkår. Hjemmeside: www.sparket.dk