Foredraget handler om perioden fra 1965 til 1969, hvor Karin og John var midt i tyverne, havde to små børn og købte det lille fragtskib Jytka, der havde 160 tons lasteevne. På skibet fungerede John som skipper og Karin som kok, og der var også to besætningsmedlemmer samt en hund og en kat med ombord.
Gennem flere år sejlede de med fragt, og de kom vidt omkring. De lastede bl.a. drænrør fra Kolberg i Polen til forskellige pladser på Oslofjorden. Derfra tog de til Porsgrunn i Norge, hvor de lastede salpeter i sække til havne i Danmark og Sverige, hvorefter de igen tog til Kolberg med det nu tomme skib.
Til foredraget fortæller de om deres mange oplevelser på disse rundture og om, hvordan det var at bo og leve på et fragtskib.
Varighed: 2×50 min.
Udstyr: Lærred eller hvid væg, mikrofon og elektronisk pegepind hvis muligt.