Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2.250 kr.

Hvaler og hvalfangst i Nordatlanten

Hvalfangst har i årtusinder spillet en vigtig rolle for inuitterne og siden de store sejlskibes tid i 1600-tallet også for europæerne på deres jagt efter spæk (den tids olie) og barder.

Hvordan har det påvirket det grønlandske samfund og de forskellige hvalbestande, og hvordan er situationen i dag? Hvordan har “Grønlands vinterhvaler” – Grønlandshvalen, narhvalen og hvidhvalen – tilpasset sig det arktiske klima?

Det får vi indblik i af biolog Uwe Lindholdt, når han fortæller om hvalernes biologi og evolution. Uwe har arbejdet i Grønland og været på ekspedition i Nordatlanten, hvor han på forskningsskibet Galathea 3 var med til at undersøge pukkelhvalerne, så hans erfaring på området rækker vidt.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Foredragsholderen medbringer selv projektor, men det er en fordel, hvis der er et godt lærred i lokalet. Ved mange tilhørere er der brug for mikrofon. Kortere foredrag kan også aftales.

Pris: kr. 2.250,- og 2,23 kr. pr. km i kørselsgodtgørelse fra enten København, Hirtshals eller Aabenraa.
Desuden har Uwe også foredrag om Grønlands flora, Grønlands sæler og om traner.

 

Praktisk

Foredragsholder

Uwe Lindholdt
Uwe er uddannet cand.scient. i biologi og kemi og har gennem mange år været ansat i gymnasieskolen. Derudover har Uwe været formand for Danmarks Naturfredningsforening og har også etableret Grønlands første natur- og miljøforening, Avataq, som bidrager til debatten om Grønlands natur-og miljøproblemer.   Uwe har boet og rejst meget i Grønland og været guide der, og han har været med på Galathea 3-ekspeditionen, hvor de undersøgte pukkelhvalerne i Grønland.   Gennem flere år har Uwe holdt foredrag, og har skrevet mange artikler og bøger om natur- og miljøforhold.   Til alle Uwes foredrag lægges der op til efterfølgende spørgsmål og diskussion.