Det hører til den kristne børnelærdom, at Jesus Kristus er ”nedfaret til dødsriget”. Bibelen er påfaldende tavs om den begivenhed. I den tidlige kristendom opstod der højdramatiske fortællinger om hans besøg i de dødes rige, hvor han satte Djævelen og Helvede på plads og tog alle de døde med til Paradis.
I foredraget skal vi følge udviklingen af disse fortællinger, som får stærke kunstneriske udtryk i bl.a. Chora-kirkens freskoer i Istanbul og på altervæggen i Viborg Domkirke med Joakim Skovgaards malerier.
Ikke mindst skal vi læse og synge Grundtvigs store påskesalme ”I kvæld blev der banket på helvedes port”, hvor oldkirkelige fortællinger og nordisk mytologi væves sammen i et mageløst stykke dansk poesi.
Pris: 3.500 kr.
Pris (på Sjælland): 4.500 kr.
