Alle kender ”Du kom med alt det der var dig”, hvem var den mand, der kunne skrive så fantastisk en sang? Jens Rosendal kom fra et stærkt indremissionsk miljø, som han brød med, fordi det ikke var i harmoni med hans egen opfattelse af kristendommen og hans homoseksualitet. Han var uddannet lærer og arbejdede bl.a. mange år på Løgumkloster Højskole.
Hans forelskelse i en meget yngre mand, 20 års forhold, samt tabet af ham gav inspiration til fantastiske sange som “Du kom med alt det der var dig” og kærlighedssang ved et tab: “Som solskin over mark og hav”. Dem skal vi synge sammen med mange af hans andre sange, som han var fantastisk til at finde dygtige komponister til. Mange af sangene handler også om Vadehavet, som Jens boede ved en stor del af sit liv.