Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

4000 kr.

Kaj Munk – den sprudlende kritiker

Kaj Munk var dramatiker og kendt i hele Norden i 1930’erne og 1940’erne. Han havde samtidig en skarp pen i sine samfundskritiske artikler. Specielt var han en åbenlys kritiker af nazismen og jødeforfølgelserne, men også af de demokratiske politikere. Han blev myrdet af den tyske besættelsesmagt 4. januar 1944. Ud fra en positiv kritisk tilgang til Kaj Munk og hans forfatterskab indeholder foredraget fortællinger og anekdoter, der forsøger at kaste lys over digterpræstens liv og forfatterskab. Hans forhold til demokratiet og begrebet martyrium, bliver der også søgt et svar på.

Foredraget vil være krydret med lokale anekdoter, som er med til at give et alsidigt kendskab til digteren, skribenten og præsten Kaj Munk. Du vil gå fra foredraget med et levende og alsidigt billede af en spændende og stærk personlighed.

Du vil opleve spændvidden fra humor og latter til yderst alvorlig og rørende beskrivelser. Kaj Munk forstår at røre os dybt inde. Han levede selv i spændvidden mellem det livsglade og dybt alvorlige. Et menneske, der elskede at drille og et menneske, der påtog sig at hjælpe, når folk for alvor havde behov.

Desuden forsøger jeg at give et svar på, hvorfor interessen for Kaj Munk i disse år er stigende flere steder i verden.
Varighed: 1-1½ time efter aftale.
Udstyr: Ingen krav.

Pris: kr. 4000,- + transport (+ 1000 kr. i weekender)

 

Praktisk

Foredragsholder

Finn Tarpgaard
Jeg er tidligere efterskoleforstander og nu valgmenighedspræst i en grundtvigsk valgmenighed. Det har givet mig mange års erfaring som fortæller - både til morgensang, aftensang og ikke mindst fortælletimer for eleverne. I denne fortællende verden har både myter og sagn, historiefortælling, litteratur, filosofi m.m. min interesse. Mine foredrag er derfor i en meget fortællende stil, men også med indslag, hvor tilhørerne får lov både at lytte og reflektere. Derudover er der altid perspektiver, der kan give nyt liv til at tro på det, der virkelig betyder noget, og som ved bevidst fokus udvikler livsglæde og engagement. Og så tror jeg tror på, at vi ved at indleve os i andre menneskers liv, bliver klogere på både os selv og andre. Pris: kr. 4000,- + transport (+ 1000 kr. i weekender) Hjemmeside: www.finntarpgaard.dk