Efter et langt liv som musiker, komponist, producer og projektmager blev det at gå Caminoen Kims store passion. Siden 2003 har han hvert forår pakket rygsæk og stave og er rejst til Europas ældste pilgrimsrute, der har den store katedral i Santiago de Compostela som sit endemål.
På de lange ture blev en række sange født, som blev udsendt på et album i efteråret 2013. Albummet er Kims debutalbum, har titlen GÅ og er en hyldest til Caminoen og til det at gå.
Som Søren Kierkegaard sagde: “Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”. Denne betragtning er Kim tilhænger af, og en aften med Kim Sagild er en rejse med beretninger om og billeder fra Caminoen tilsat de sange, der er skabt på vejen til ”verdens ende”.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Ingen krav.