Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2000 kr.

Klimaændringer

Klimaændringer er uden tvivl et af de største natur- og miljøproblemer vi har i dag, og de giver anledning til spørgsmål som: Hvorfor er der så meget uenighed om problemerne blandt forskere, politikere og befolkning – for som nogle siger, så har klimaet jo altid ændret sig? Hvordan og hvorfor har jordens klima ændret sig gennem tiderne? Hvordan undersøger man det? Hvad er årsagerne til den nuværende globale opvarmning, og hvilke konsekvenser kan den få for vores planet? Hvordan vil den globale opvarmning påvirke flora og fauna bl.a. i Danmark og i Arktis? Hvad kan vi som enkeltpersoner og samfund gøre for undgå uønskede klimaændringer?

Disse spørgsmål vil Uwe Lindholdt, som er biolog og kemiker og arbejder i Danmarks Naturfredningsforenings klimanetværk, prøve at give svar på til foredraget.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Foredragsholderen medbringer selv projektor, men det er en fordel, hvis der er et godt lærred i lokalet. Ved mange tilhørere er der brug for mikrofon. Kortere foredrag kan også aftales.

Pris: kr. 2000,- og 2,19 kr. pr. km i kørselsgodtgørelse fra enten København, Hirtshals eller Aabenraa.
Desuden har Uwe også foredrag om Grønlands flora, Grønlands sæler og om traner.

 

Praktisk

Foredragsholder

Uwe Lindholdt
Jeg er uddannet cand.scient. i biologi og kemi og har gennem mange år været ansat i gymnasieskolen. Derudover har jeg været formand for Danmarks Naturfredningsforening og har etableret Grønlands første natur- og miljøforening. Jeg har boet og rejst meget i Grønland og været guide her, og så har jeg været med på Galathea 3-ekspeditionen, hvor vi undersøgte pukkelhvalerne i Grønland. Gennem flere år har jeg nu holdt foredrag, og jeg har desuden skrevet mange artikler og bøger om natur- og miljøforhold. Til alle mine foredrag lægges der op til efterfølgende spørgsmål og diskussion.