Med udgangspunkt i en række af Lise Nørgaards populære skikkelser fra tv-serien Matador fortælles ca. 20 års kvindehistorie: 30’ernes og 40’ernes.
Under foredraget belyser Agnete nogle af tidens mange dilemmaer, der udsprang af modsætningerne mellem de traditionelle kvindedyder, som konsulinde Holm fx var talskvinde for, og den begyndende frigjorthed, som vi kan registrere hos flere af seriens øvrige kvinder.
Foredraget suppleres med billeder fra serien og fra tiden.
Varighed: 2×45 min. plus evt. pause.
Udstyr: Projektor til pc.