På og ved de ældgamle veje, der ligger langs Danmarks kyster, følger åer og vandløb samt krydser ind over landet, har der været et særligt liv. Ikke bare vejen i sig selv med den transport der nu en gang er på en vej, men også de mange andre ting, der mere eller mindre naturligt findes ved vejene.
Naturligvis er der broer, ellers kommer man ikke langt, når de mange vandløb skal passeres, men også kroer, hvor rejsende kunne få mad og drikke, en overnatning og ikke mindst, at hestene kunne hvile ud. Postvæsenet kom noget senere, men den virksomhed havde i den grad brug for vejene, og kom til at sætte deres helt eget præg langs ruterne.
Mennesker har bosat sig nær den lette transportvej og andre bytyper begyndte at udvikle sig i 1800-tallet.
Vejene er livsnerver, der forener og forbinder kongeriget. I slutningen af 1500-tallet begyndte kongen at anlægge veje forbeholdt ham og hans følge, siden kom der veje for alle vi andre almindelige borgere. Landsdele, byer og landsbyer, folk og fæ, fremmede mennesker og gammelkendte personligheder og steder dukker op på vejen mellem Grenå og Viborg.
