Kom med til et causerende foredrag om livskvalitet, hvortil humor spiller en afgørende rolle. Henrik tager fat i spørgsmålet om, hvad der er livskvalitet – og hvad der ikke er – og han stiller skarpt på, hvor forskellig opfattelsen af livskvalitet kan være fra person til person.
Vi skal også høre om, hvordan humor, især sort humor, og bidende ironi ofte kan bruges til at løse op for vanskelige emner.
Det bliver et tænksomt og opmuntrende foredrag med humoristiske eksempler fra blandt andre Piet Hein og Storm P., og hvis tiden tillader det, suppleres foredraget med et underholdende blik ind i Storm P.s kunstneriske verden.
Varighed: 60-75 min. plus evt. pause.
Udstyr: Ingen krav.