Sangene og musikken er ledetråd i dette foredrag, hvor Christian også deler ud af de minder, den historie og de fortællinger, der omkranser musikken.
En bestemt sang eller en bestemt melodi kan bringe én lige præcis ind i tiden, der var engang. Tid, sted, mennesker og omgivelser – ja, man kan næsten smage og lugte det hele, imens man lytter, nærmest som om man ser og hører det for sig.
Til foredraget kommer vi vidt omkring og genoplever både 50’ernes slagere og giro 413, 60’ernes folkesangerbølge, 70’ernes politik og folkemusik, 80’ernes guitar og gårdmusikanter, 90’ernes tilbage-til-rødderne og perioden efter 2000, hvor genrerne blandes.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Ingen krav.