Foredraget ”Min farmor, Dagmar Overby og de andre faldne kvinder” tager afsæt i den ugifte 23-årige Ane Marie Kristine Jacobine Sørensen – foredragsholderens farmor – som i 1904 fik et såkaldt uægte barn, som hun overlod til sine forældre, for at flytte til Aarhus, hvor hun mødte Søren Frandsen, som hun giftede sig med og fik fem børn med. I alle år tav og løj hun om sin datter i Vendsyssel.
Foredraget handler om de kvinder, der i 18-1900-tallet havnede på samfundets bund som foragtede enlige mødre, kaldet faldne kvinder. Nogle af dem fødte deres børn i dølgsmål og slog dem måske oveni købet ihjel.
Senere i perioden blev det almindeligt at få fjernet fostret hos en kvaksalver, hvilket var en alvorlig forbrydelse.
To af de skæbner, som får fyldig omtale, er Caroline Aagesen og Dagmar Overby. Caroline var en af de enlige, fattige, unge kvinder, som ikke så anden udvej end – mod betaling – at overlade sit nyfødte barn til et adoptionsbureau, som viste sig at være en ”englemager”. Det blev fatalt for barnet, som Dagmar kvalte og brændte i sin kakkelovn. Men takket være Carolines stædighed, blev der sat en stopper for Danmarkshistorien værste seriemorder, der tilstod at have slået 15 spædbørn ihjel.
Men i 16-1700-tallet var det endnu værre. Den gang risikerede enlige kvinder, der fødte for tidligt eller aborterede at blive halshugget og få hovedet sat på en stage.
Historien handler også om de mange forbedringer, der skete for kvinderne især i 1900-tallet, som sexualoplysning, mødrehjælp og fri abort.