Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

3000 kr.

Foredragsholder Jens Peter Madsen foran en statue af HC Andersen

Min H. C. Andersen

Dette H.C. Andersen foredrag inviterer publikum med ind i barndommens erindringer om de mange H. C. Andersen eventyr og sange.

Langt de fleste danskere har fået fortalt, læst højt eller har selv læst H. C. Andersen i skolernes og bibliotekernes billed – og højtlæsningsbøger.

Foredragsholderen genfortæller et udvalg af de eventyr, som H. C. Andersen selv fik læst højt og fortalt i sin barndom, og han tolker derigennem også de følelser, de tanker og de forestillinger, som eventyrene skabte i en meget fantasifuld drengs hoved.

Lytterne anspores til at søge de erindringer, som de selv har fra deres barndom i forbindelse med H. C. Andersen eventyr og sange. Og de inviteres til en samtale om, hvordan disse erindringer kan inspirere og berige deres egne mulige genlæsning af H.C. Andersen.

Varighed: 2 x 45 min.

Udstyr: Headset eller knaphulsmikrofon, hvis forstærkning er nødvendig

 

Praktisk

Foredragsholder

Jens Peter Madsen
Jeg er en rigtig historiefortæller, som sætter gang i erindringer og spreder fortælleglæde med historier, som jeg selv fik fortalt som barn, eller som jeg selv har forfattet gennem et langt liv som seminarielærer og kunstner. Jeg har holdt foredrag om fortælling i mere end 25 år og er nu aktuel med bogen Lige ud af hovedet og uden bog - sådan bliver du verdens bedste historiefortæller. Hjemmeside: www.jenspetermadsen.dk Jens Peter Madsen er også aktuel med konceptet Fortælletime DIREKTE, som er en internetudgave af en meget gammel tradition, som mange ældre kender fra deres skoletid. Se mere her: https://www.youtube.com/user/digitalstorytellerdk/videos