Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

DKK 2000.-

Foredrag arrangeret af Foreningsforedrag.dk

No man is an Island – ingen er kun sig selv…

Der er ingen, der kan stå alene, heller ikke på en ø som Fur, hvor jeg bor og hvor man er afhængig af hinanden. På en ø som Fur gælder det i hvert tilfælde om, at have en bevidsthed om, at man er del af et fælles hele, at du både er dig selv og en uundværlig del af helheden. Man er afhængig af hinanden. Og hvad vil det egentlig sige, at være afhængig af hinanden? Man hører så meget om, at man skal indordne sig, at man skal kunne lide duften i bageriet eller forsvinde, men det er en sandhed med modifikationer.

 

Hør mere om alt det og om livet på Fur, om at være Furbo og om at tilpasse sig eller passe ind…

Praktisk

Foredragsholder

Lasse Højgaard
”Han er et menneske med holdninger, et menneske med alsidige erfaringer, et menneske med nysgerrigheden i behold, et uortodokst menneske, et menneske fuldt af gode (og sande) historier, et menneske altid i gang – en mand rig af livet” Det er nogle af de skudsmål jeg får. Dertil kan føjes musik- og kunstelsker, aktiv samfundsborger, en troende demokrat, én der tror på nødvendigheden af at deltage og blande sig.   ”Loose your dreams and you will loose your mind” er et citat fra en sang af Rolling Stones. Den sang har siden ungdommen været min ledetråd I livet. En ungdom og en ungdommelighed, som jeg aldrig helt har sluppet. Det har givet knubs og salte tårer, men det har også givet glæde, indsigt og rigdom. Ikke rigdom på penge og materielle goder, men rigdom på erfaringer, smukke livsbekræftende oplevelser og varme menneskelige relationer.   Det vil jeg gerne fortælle om i en række foredrag. Foredrag som alle med udgangspunkt i eget levet liv bringer tilhørerne vidt omkring i nogle af det vidunderlige livs mange krinkelkroge. Her er et åbent sind og få grænser, så det er ikke utænkeligt, at nogen måske vil opleve foredraget som grænseoverskridende. Publikum inviteres selvfølgelig til at deltage i samtalen, hvilket kun er med til at garantere en berigende aften.