Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1900 kr.

Verden rundt, globus

Nordindiens 4 store religioner i Himalaya og på Gangessletten

Kom med når vi gennem ord og billeder tager på tur rundt i Nordindien. Vi hører om Eigils rejse til storbyer og landsbyer og gennem muslimske og buddhistiske områder.

I Amritsar kommer Eigil til “Sikhismens Mekka”, det hellige Gyldne Tempel, og til delstaten Kashmir, hvor langt de fleste er muslimer. I jeep kører han op i Himalayabjergene og passerer bjergpas i 4.500 m højde. Efter to dage ankommer han til Leh i Ladakh-distriktet, som ligger 50 km fra den pakistanske og den kinesiske grænse.

Vi hører om besøget på tibetanske klostre med skallede munke i røde klæder og med verdens højest beliggende vej. Og Eigil fortæller om “Hinduernes Mekka” i Varanasi, hvor hinduer fra hele Indien kommer for at hengive sig til Gangesfloden og dens guder.
Varighed: 2×45 min. (45 min. foredrag og ca. 45 min. rejsefilm, bestående af videooptagelser og stilbilleder krydret med speak og baggrundsmusik).
Udstyr: Lærred el.lign. Ved større forsamlinger også mikrofon. Bærbar computer, projektor og højtalere kan medbringes, hvis det ikke kan stilles til rådighed.

 

Praktisk

Foredragsholder

Eigil Lyhne
Jeg er uddannet socialrådgiver og har i 9 år været ledende misbrugskonsulent i Aarhus Amt, og jeg har også været forstander for flere misbrugsinstitutioner i mange år. Jeg har mere end 15 års erfaring som foredragsholder, og som leder har jeg ofte holdt foredrag om sociale forhold. Inden for de sidste 20 år har jeg "rejst verden tynd" og lavet mange rejsefilm.