Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

1900 kr.

Livsfortællinger, udvikling fra ung til gammel

Om angreb på retsstaten indefra: Støjberg-sagen, Trump og minkene

Rigsretssagen mod den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg er nu afgjort. Hun fik en hård dom på seks måneders fængsel, og hun blev stemt ud af Folketinget som uværdig til at være folkevalgt i landets lovgivende forsamling. Nu er Inger Støjberg på vej tilbage i Folketinget med det nye parti Danmarksdemokraterne.
I foredraget perspektiveres dommen. Foredragsholderen argumenterer for, at dommen udtrykker kritik fra den dømmende magt over tilstanden i den udøvende magt – en af de andre magtgrene i tredelingen af magten. Dommen er en juridisk korrektion, en juridisk løftet pegefinger til folkevalgte politikere. Aktuelt er den dømmende magt den demokratiske vagthund.

Foredraget inddrager også andre sager, der er udtryk for det samme: Angreb på retsstaten indefra. Det drejer sig om angrebet på Kongressen i Washington 6. januar 2021, de voldsomme demonstrationer under coronakrisen i København arrangeret af “Men In Black” og minksagen. Desuden omtales nationalitetsbevægelser flere steder i Europa bl.a. Catalonien og udhulingen af demokratiet og retsstaten i Polen og Ungarn. Eksemplerne viser, at den politiske polarisering er voldsom. Det samme er polariseringen i befolkningen. Det skader sammenhængskraften i vores demokrati, og det udvisker grænserne mellem  politik og jura.

Foredragsholderen argumenterer for, at der bag sagerne ligger en voldsom konfrontation mellem tilhængerne af retsstatens grundprincip om, at alle er lige for loven, og på den anden side en voldsom folkelig opinion, der får kraft fra antidemokratiske tendenser. Derfor handler det filosofisk om en kamp mellem følelser og fornuft, og foredragsholderen konkluderer, at et demokrati baseret på følelser vil blive et retsløst samfund.

 

Praktisk

Foredragsholder

Steen Ole Hedelund Jørgensen
Jeg er uddannet journalist og lærer og har arbejdet i Danmarks Radio på Østjyllands Radio, som reporter på TV Avisen og som leder i DR's afdeling i Aarhus. Desuden har jeg arbejdet som freelancejournalist og som lærer i folkeskolen og på højskoler samt som leder af en friskole. I dag læser jeg teologi og arbejder som forfatter. Gennem 20 år har jeg holdt foredrag.