I foredraget vises uddrag fra de to film Luther og Gøgereden. Hvor førstnævnte er tysk-engelsk og handler om munken Martin Luther og om opgøret med den katolske kirke i begyndelsen af 1500-tallet, er sidstnævnte amerikansk og handler om livet på et hospital for sindslidende.
Grundtemaet i begge film er menneskets kamp for personlig frihed i en nærmest evig kamp mod systemtvang. Dette tema analyseres af foredragsholderen, og temaet er helt afgørende for at udvikle frie samfund med demokrati, menneskerettigheder og retsstater. Der vises desuden eksempler fra filmene på, hvor galt det kan gå, når systemet undertrykker mennesket.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Projektor og en bærbar pc. Foredragsholderen tager sin egen bærbare pc og kabler med, som kan benyttes, hvis der fra projektoren er en vga- og/eller hdmi-udgang. I flere af foredragene er der brug for et lydanlæg – dette aftales nærmere ved booking. Ved foredrag i større lokaler er der brug for knaphulsmikrofon.
Pris: kr. 1900,- (ekskl. transportudgifter).
Supplerende foredrag:
Foredraget kan fx suppleres med Steen Ole Hedelund Jørgensens tre andre foredrag om film; hhv. “Om filmen Pelle Erobreren“, “Topkamp om Lykke-Per: Roman slår film og tv-serie” og “Om samfundsrevseren Peter Sabroe”.
Læs om foredraget “Om filmen Pelle Erobreren” her.
Læs om foredraget “Topkamp om Lykke-Per: Roman slår film og tv-serie” her.
Læs om foredraget “Om samfundsrevseren Peter Sabroe” her.