Kreta er en af de største græske øer og har en særdeles smuk natur. Foredragsholder Ole Christiansen fortæller om sine oplevelser, som blandt andet indebærer guidede vandreture i den uspolerede natur i bjergene og cykelture rundt i Kretas største nationalpark blandt oliventræer, vinmarker og skrydende æsler.
Hør Ole fortælle om sit besøg i den idylliske landsby Axos, hvor de gamle håndværk stadig praktiseres. På sin rejse lærte han yderligere noget om særlig sensitivitet, meditation, yoga, afspænding og mindfulness.
Afslutningsvist vil foredraget med udgangspunkt i Enagron Eco Mountain Retreat fokusere på stedets krydderurter og øvrige økologiske produkter, som Kreta er beriget med.
Varighed: 1½ time plus evt. pause.
Udstyr: Skærm og gerne projektor. Projektor kan evt. medbringes af foredragsholderen.