Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2.800 kr.

Polsk flag

Polen i 1000 år

Murens fald i 1989 startede med de polske valg i sommeren 1989 som viste, at polakkerne ikke havde nogen tiltro til kommunisterne. Denne polske mistillid bredte sig hurtigt til den øvrige del af Østeuropa, da polakkerne havde vist vejen. Men da havde det også taget polakkerne præcis 200 år at genfinde sig selv som et frit folk.

Noch ist Polen nicht verloren, kunne polakkerne synge i deres første nationalsang kort tid efter Polens 3. og sidste deling i 1797. Staten Polen var ophørt med at eksistere, men den polske nation levede videre. Polens delinger og ophør som stat viser, at Polen har haft en skæbnetung historie.

Foredraget vil gøre rede for hvorfor Polen, som engang var Europas absolut største magt, kunne gå i opløsning for 200 år siden. Og der vil blive gjort rede for, hvad det var for kræfter som holdt sammen på det adskilte polske folk.

Der vil også blive fortalt om, hvorfor og hvordan Polen kunne genopstå efter 1. verdenskrig og om Polens grusomme skæbne under og efter 2. verdenskrig. Polen er et land med store kulturelle traditioner, men også et land med en smertefuld historie som “nationernes Kristus”.

 

Pris: kr. 2.800,- (plus transport efter aftale)
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause

 

Praktisk

Foredragsholder

Jørn Buch
Jeg er historiker og passioneret foredragsholder, med speciale i europæiske mindretal. Jeg er 73 år (født 1945) og blev student fra Tønder Statsskole i 1965. Læreruddannet på Haderslev Statsseminarium 1968. Cand.phil. i Historie fra Aarhus Universitet 1974. Seminarieadjunkt på Haderslev Statsseminarium 1973-1985. DR-Danmarks Radio 1985-1994 som specialmedarbejder i grænselandsspørgsmål, dansk-tyske relationer og mindretalsforhold. Deltager i FUEV-FUEN, Den europæiske Mindretalsunions kongres hos nationale mindretal rundt om i Europa. Hjemmesidewww.Jorn-Buch.dk