Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

2250 kr.

Det gode liv, glade mennesker

10 skæve leveregler – som er en overvejelse værd

På biblioteker og i boghandelen kan man købe masser af gode råd i bogform. Ofte er de skrevet af kendte fra tv. Men fordi man er kendt og vært på et tv-program, er man ikke nødvendigvis den bedste til at give andre gode råd. Og de gode råd er så mange, at man kan finde vejledning i alle retninger – også modsatrettede.

Som præst gennem mange år har Henrik stået i mange store situationer, både i stor glæde og i stor sorg, og han har mødt og talt med mange mennesker og derved fået stor og dyrebar indsigt i livet.

Til foredraget giver han os, med et humoristisk glimt i øjet, sine 10 gode leveregler, og du kan her få en smagsprøve på nogle af dem: “Hvis du ikke bekymrer dig, har du intet tilbage at miste”, “Skær ikke hele fedtkanten væk” og “Du skal brokke dig”.
Varighed: 60-75 min. plus evt. pause.
Udstyr: Ingen krav.

 

Praktisk

Foredragsholder

Henrik Oest
Født 1956, pensioneret sognepræst efter 29 år i Helligåndskirken, Aarhus. Medlem af Aarhus Vestres provstiudvalg. Medstifter af og webmaster på www.sogneaften.dk og www.kirkekoncert.dk, der siden 2001 har formidlet foredrag og kirkekoncerter over hele landet. Jeg ønsker at mine foredrag bærer præg af at være anderledes med skæve og uventede vinkler, så man opdager nye sider af det, man ellers mener at kende så godt. Mine foredrag spænder vidt, men er alle præget af et centrum i den gode historie, der fortælles med engagement og indlevelse, der smitter tilhørerne. Jeg er erfaren som foredragsholder med mere end 600 foredrag siden 2000, og er kendt for at have en tydelig stemmeføring. De fleste foredrag er illustreret med billeder på projektor. Hjemmeside: www.henrikoest.dk