“H.K.H. Prinsgemalen fandt det interessant.” Sådan lød brevet fra Nils Nykjær, der er chef for Hans Kongelige Højhed Prins Henriks Sekretariat.
Stig Ulrichsen fortæller med højt humør og sprudlende glæde om Prins Henrik, som de fleste danskere har en mening om, og som er en af de mest interessante personligheder i det danske kongehus igennem nyere tid.
Hvad end din opfattelse af Prins Henrik er positiv eller negativ, er dette foredrag en øjenåbner, der vil give dig et nyt perspektiv til forståelsen af Prins Henrik, der har begejstret tusindvis af danskere igennem årene.
Foredraget omhandler Prins Henriks liv og skildrer en mand, der indeholder betydeligt flere ting, end hvad der ellers fremstilles af pressen om Prins Henrik.
Prinsens tidligere kammertjener, den nu 84-årige Anker Andersen, har overværet foredraget og var meget begejstret. Anker har nemlig tjent Kong Frederik og Dronning Ingrid i 9 år, inden at han tjente Prins Henrik i 33 år og gik på pension.
Så glæd jer til et spændende foredrag om en af kongehusets mest markante skikkelser.
Varighed: 2×45 min. Kan tilpasses efter ønske.
Udstyr: Projektor/lærred samt mikrofon/anlæg (hvis over 60 personer).