Der har været fem forskellige rådhuse i Aarhus, fra det første byens hus i 1300-tallet til det nuværende blev opført i 1941. Skønt forskellige på alle måder, lå de dog alle i det samme område med kun få hundrede meters mellemrum.
I et billedforedrag fremdrager Steen Ivan Hansen rådhusenes til tider ret dramatiske historie og redegør for deres arkitektur. Da det nuværende rådhus blev indviet, var der faktisk tale om en national manifestation, og der gik heller ikke lang tid, inden det blev kraftigt beskadiget af tysker-sympatisører.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Projektor.