En førstehåndberetning fra verdens strengeste diktaturstat.
– med tryllekunstneren og tv-debattøren fra TV2-Østjylland.
Jesper Grønkjær er netop nu aktuel med sin anmelder roste bog “Frihed fra himlen”, hvor han tager læserne med på en absurd rejse igennem det lukkede land.
Jesper rejser kloden rundt for at skabe smil. Særligt er han kendt for sine anmelder roste bøger og tv-dokumentar, hvor han begiver sig ind i lukkede miljøer. Han har besøgt massemordere i Mellemamerika, kannibaler på Ny Guinea og munke i Tibet. Nu har han igen udfordret skæbnen. Denne gang i diktaturstaten Nordkorea.
Planen var enkel, men udførelsen svær: at rejse ind i verdens mest lukkede land, og dér sprede dansk smil og humor blandt de sky nordkoreanere.
Ved ankomsten til landet blev han modtaget af to vagter, der overvågede ham under hele turen. Hans pas blev taget fra ham, og om aftenen blev han lukket inde på hotellet. Han blev afskærmet fra lokalbefolkningen, som han hverken måtte tale med eller fotografere. Til dagligt blev det til mange timers påtvungen kørsel for at komme ud at se monomenter og statuer, der alle havde det ene mål at hylde præsidenterne fra Kim-dynastiet.
Foredraget er en unik førstehåndsberetning fra en ellers lukket verden. Som den første danske forfatter, er lykkes Jesper Grønkjær at opsporer og lave interviews med nordkoreanske afhoppere i andre dele af Asien. De fortæller om menneskehandel, drab, tortur – og det samfund som Jesper blev nægtet at se. Hør rystende personlige beretninger fra de som har siddet i politiske fangelejre med 70.000 andre fanger, eller hør om afhoppernes flugt igennem Kina, Thailand, Cambodja og Sydkorea.
Jespers force er, at han balancerer mellem det humoristiske og det seriøse. Tilhørerne i foredraget både griner og gruer. Det hele krydres med fotos og tv-klip – og med et indblik i Korea-krigen, og den politik der har skabt et land, der er både gådefuldt og mystisk.
Er vi på randen af en krig med Nordkorea, er det spil for galleriet – eller er det OS, der ikke vil forstå Nordkorea, og deres måde at se verdenen på? Bidrager vi i virkeligheden til at holde den nordkoreanske befolkning isoleret fra omverden?
I medierne udtaler en lang række eksperter sig på området. Men kun få af disse har selv været i Nordkorea. Det har Jesper Grønkjær…
