Sigfred Pedersen er en af det forrige århundredes store digtere.
Vi er mange, der har nynnet med på ”Katinka, Katinka”, fældet en tåre sammen med ”Den Gamle Skærslipper”, vugget sammen med ”Tørresnoren”, glædet os over foråret sammen med ”Søren Bramfri”, mærket hjertets varme ved at ”Plukke fløjlsgræs og Ridderspore” – og ikke mindst kunnet ”Takke for Gode Som For Onde År”.
Vi hører noget om digteren, hans liv og virke – men nok så vigtigt er det, at vi i fællesskab synger en del af disse sange. På den måde vil vi skabe en dejlig stemning omkring en fin digter. Men det er altså nødvendigt med et klaver.
