Foredraget har fokus på den eksplosive vækst i forbruget af sociale medier. Foredragsholderen reflekterer over den stigende afhængighed af de nye digitale medier og over deres konsekvenser for konkret menneskelig adfærd, evnen til at koncentrere sig og risikoen for udvikling af en fordrejet opfattelse af virkeligheden.
I foredraget indgår desuden en analyse af det nye mediebegreb “Fake News”, hvor enkeltpersoner, organisationer og endda stater forsøger at manipulere med vores meningsdannelse og politiske stillingtagen ved at sprede falske nyheder og andre falske artikler på de sociale medier og på internettet.
Refleksionerne og analyserne i foredraget perspektiveres i demokratiske værdier og i ny-religiøsitet.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Projektor og en bærbar pc. Foredragsholderen tager sin egen bærbare pc og kabler med, som kan benyttes, hvis der fra projektoren er en vga- og/eller hdmi-udgang. I flere af foredragene er der brug for et lydanlæg – dette aftales nærmere ved booking. Ved foredrag i større lokaler er der brug for knaphulsmikrofon.
Pris: kr. 1640,- (ekskl. transportudgifter).
Supplerende foredrag:
Foredraget kan fx suppleres med Steen Ole Hedelund Jørgensens andre foredrag, som også giver aktuelle eksempler på, hvordan mennesker, politik og medier er afhængige enheder i det moderne samfund. Foredragene tager også fat på spørgsmålet om, hvorvidt det er særligt demokratisk, at magtfulde toppolitikere baserer deres resultater på valgdagene på spin og selvpromovering i medierne, eller om det skal udlægges som moderne manipulation? Det diskuteres også, om de sociale medier skader demokratiet.
Læs om foredraget “Trump og skakmat – fuser eller trumf” her.
Læs om foredraget “Intethedens Brigade” her.