Foreningsforedrag.dk logo - foredrag til foreninger og virksomheder

Pris for foredrag

3750 kr.

Musik, sang og teater. Klaver

Spændende rejse i dansk revysangs historie

I mere end 100 år er der blevet lavet revy i Danmark og kisten med danske revysange er proppet med spændende og flotte viser. Sjove som alvorlige viser, alt efter hvilken tidsperiode det er fra.
Det er denne spændende historie som Revysangens Genklang har valgt at fortælle.

En tidsrejse med nedslag i den danske revysangs historie fra forskellige perioder og med nogle af de sange, som har betydet mest for den danske revysangs udvikling. Der bliver fremført viser af bl.a. Liva Weel, Dirch Passer, Elga Olga, Preben Uglebjerg, Marguerite Viby, Kirsten Walther og Lisbeth Dahl, og alt sammen kædet sammen af små anekdoter om sangene og det hele sat ind i en tidsmæssig billede fra den periode, hvor de er fra.

Forestillingen er sat sammen som en cabaret, hvor sangene og historien er i højsædet. Og der bliver lejlighed til for alvor at høre teksterne og sætte dem i perspektiv til den tid, som de blev lavet i. Man kan derfor forvente at få en helt ny og anderledes oplevelse af sange, som man ellers troede, at man kendte. Og samtidig rig lejlighed til at nynne med på sange, der i dag nærmest er folkeeje.
Revysangens genklang består af Birgitte Antonius på sang og John Skou på klaver og som fortæller.
Forestillingen varer ca. 80 minutter plus pause.

 

Praktisk

Foredragsholder

Revysangens Genklang

Ved Birgitte Antonius og John Skou.

Revysangens Genklang er en duo, der siden foråret 2018 har turneret land og rige rundt med revyviser fra de sidste 100 år. Birgitte er sangerinde i Revysangens Genklang med speciale i fortolkning af revyviser. Hun har sideløbende med duoen stiftet kvartetten ”Den gamle Grammofon” og er tovholder og skuespiller på kabaretforestillinger, hvor revyviser er i centrum. John har spillet med til et hav af arrangementer i alle afskygninger. Med enten bas eller klaver har han spillet med til Arne Lundemanns sommercabaret, revyforfatter Leif Fabricus egne viser, og spillet med i den lille havfrue på Fredericia teater, samt spillet til en masse forskellige musicals og revyer rundt i landet.