Hvad har en cowboy og en svensker til fælles? Hvad med sølvfade og russisk roulette? Hvem sidder i timevis og stirrer på en tom tv-skærm? Hvad har tordenvejr og plastikposer med hinanden at gøre? Eller sirup og arbejdsmiljø?
Med udgangspunkt i sin egen familie bestående af helt ualmindeligt almindelige mennesker inviterer Lotte Printz jer med på en tidsrejse, hvor der er mulighed for at få smil på læben og få sat skub i egne erindringer.
Erindringer har de kendte nemlig ikke eneret på! Op af kufferten kommer ting og sager, aha-oplevelser og andre gode historier, der viser, at selv et helt almindeligt levet liv rummer en fortælling, som er guld værd for fremtiden.
Varighed: 2×45 min.
Udstyr: Projektor og et bord til rekvisitkufferten.