Vi kender alle sætningen ’tak er kun et fattigt ord’. Men tak er meget mere: Tak og taknemmelighed er vejen til lykke.
Jeg skriver bog om taknemmelighed i serien Tænkepause. Jeg har arbejdet med taknemmelighed i en årrække og holder mange foredrag om kunsten at sige tak. I mit foredrag kommer jeg med mange eksempler på, hvad taknemmelighed er, og jeg plukker i forskningens viden om de positive virkninger, taknemmelighed har på din trivsel, dine relationer til andre mennesker og dit helbred.
Jeg fortæller om, hvordan du træner dit nærvær og oplever de små ting, som du kan være taknemmelig for. Jeg læser op af taknemmelighedsdagbøger, hvor du får eksempler på små øvelser, der får dig til at blomstre. Du vil ret hurtigt opleve, at du kommer til at sove bedre om natten. Du vil mærke, at du får et bedre immunforsvar, og du bliver bedre til at håndtere stress. Når du føler taknemmelighed og siger tak, bliver dit forhold til andre mennesker og dine nærmeste markant bedre, og du vil få et langt mindre materialistisk syn på tilværelsen.
Varighed: 2 timer incl. pause og samtale med publikum. Kan tilpasses efter aftale.
Udstyr: Projektor og lærred til powerpoint, papir og kuglepen til tilhørerne.
